
1. maj 2026, kl. 14:38
Et teknologigenerationsskifte er sket hos JJ Metal A/S, meddeler Amada Danmark, med kantbukkermodellen HRB1703.
JJ Metal A/S i Hundested har udskiftet en aldrende kantbukker med den senete teknologi fra japanske Amada.
Ifølge Amada Danmark er der tale om modellen HRB1703 på tre meter og 170 tons bukkekraft.
Den leveres blandt andet med producentens seneste automatiske bomberingssystem 'Auto-Crowning' der forbedrer maskinens længdenøjagtighed og giver en linearitet på plus/minus 20 grader, fremhæves det.
Herudover nævnes den akteulle generation AMNC3i-styring med en 18.5 tommer berøringsskærm med betjeningsvenlig brugerflade for styring optimeret af bukkeprocessen.
Det sker gennem en enkelt og intuitiv tilgang med forskellige typer programmeringsmuligheder, påpeges det.
Endelig er HRB-serien er udstyret med et servohydraulisk drevsystem med omformere for en mere effektiv energiudnyttelse. Modellen kan leveres fra 50 til 220 tons og fra to op til fire meter.
JJ Metal A/S er underleverandør inden for metalindustrien og udfører fra enkeltstående skære-, stanse-, bukke- og svejseopgaver til totalleverancer. Med et netværk af samarbejdspartnere, påtager de sig desuden opgaver der kræver efterbearbejdning som overfladebehandling med flere, konstateres det.
