Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Boring og rivning med ét værktøj

  • Drill Reamer er ét værktøj, som kan udføre både boring og rivning af huller i blandt andet stål og støbejern, fremhæver External Sales Manager Lars Benborg, Kyocera Unimerco Tooling.

4. november 2026, kl. 15:52 

Kyocera Unimerco Tooling A/S introducerer med Drill Reamer et værktøj, hvor man har ønsket at opnå en smartere tilgang til præcisionsbearbejdning, og derved øge produktiviteten.


Ved Kyocera Unimerco handler værktøjsløsninger ikke nødvendigvis om at bearbejde hurtigere. Det aktuelt lancerede Drill Reamer er et godt eksempel. Ved at kombinere to traditionelt separate bearbejdningsoperationer i ét værktøj, opnår brugerne både at reducere bearbejdningstiden og samtidig opretholde præcision, fremhæver External Sales Manager Lars Benborg, Kyocera Unimerco Tooling.

Kyocera Unimercos Drill Reamer kombinerer boring og rivning i én operation, så det er muligt at fremstille præcisionshuller med H7-tolerance direkte i stål og støbejern, anføres det videre.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Ved at samle to værktøjer i ét frigøres der samtidig værdifuld plads i maskinens værktøjsmagasin. Det giver mulighed for at anvende flere værktøjer til mere komplekse bearbejdningsoperationer og øger fleksibiliteten – særligt i produktionsmiljøer, hvor kapaciteten i værktøjsmagasinet er begrænset.

Potentialet understøttes af interne bearbejdningstests udført hos Kyocera Unimerco.
I en af testene blev der anvendt en traditionel proces med et diameter 9,8 millimeter spiralbor efterfulgt af en diameter 10 millimeter H7-rival. Inklusive værktøjsskift og positionering tog den samlede operation 8,43 sekunder.

Med Drill Reamer kunne det samme hul fremstilles på blot 1,26 sekunder. Selv når værktøjsskift og positionering ikke medregnes, blev den faktiske bearbejdningstid reduceret fra 3,43 til 1,26 sekunder – en reduktion på cirka 64 procent.

Drill Reamer-værktøjerne er fremstillet i hårdmetal og forsynet med Kyoceras C10-coating. De fås i diametre fra 6 til 32 millimeter og kan tilpasses forskellige hulgeometrier.

Afhængigt af applikationen omfatter mulighederne cylindrisk boring, trinboring med ét trin samt totrinsløsninger, der kombinerer boring og rivning.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 




 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik