
Spanske Ibarmia deltager i det større projektkonsortie FactorIA om brug af AI inden for spåntagende produktionsteknologier. Efter det første projektår er en række fremskridt nået, fremhæves det.
I det spanske projekt FactorIA gør deltagene i konsortiet bag, der inkluderer værktøjsmaskinproducenten Ibarmia, fremskridt med udviklingen af kunstig intelligens, digitale tvillinger og avancerede produktionsteknologier med henblik på at øge industrielle processers autonomi.
Det fremhæver parterne og nævner, at blandt de vigtigste resultater er fastlæggelsen af industrielle anvendelsestilfælde, udviklingen af en digitale tråd til autonom produktion og udvikling af nøgletal (KPI’er).
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Endvidere peges der op fremskridt med fastlæggelse af arkitekturen for dataudveksling, samt iværksættelse af aktiviteter inden for digitale tvillinger, kunstig intelligens, DED-additiv fremstilling, avanceret overvågning og Edge Computing.
Tre brugercases har fungeret som projektdemonstrationer inden for jernbane-, automobil- og skibssektorerne. Og så er de første eksperimentelle resultater opnået inden for fremstillings-, reparations- og inspektionsprocesser, påpeges det.
En gennemgang har bekræftet, at projekterne, ifølge Ibarmia, forløber efter planen, og at det teknologiske grundlag for de næste faser er på plads.
Disse vil se på at udvikle systemer, der gradvist kan øge autonomien i industrielle processer gennem integration af kunstig intelligens, digitale tvillinger, avanceret sensorteknologi og teknologier til beslutningstagning i realtid.
Ibarmia repræsenteres i Danmark af Flextek A/S, Hedensted.
