
27. oktober 2026, kl. 15:42
Video DMG MORI har tilføjet muligheden for fuldautomatiseret skift af opspændingskæber og skærende værktøj med den seneste generation af Gantry Load-emneløsningen GX Flex. Det opgraderede system demonstreres for første gang for offentligheden på den igangværende Jimtof-messe i Tokyo, der varer til og med lørdag den 31. oktober.
DMG MORI havde verdenspremiere på GX Flex Gantry Loading-systemet kombineret med et NTX 2500-fræse- og drejecenter af 3. generation tilbage i september 2025.
Ved den igangværende Jimtof 2026-messen i Tokyo er systemet blevet lanceret på ny med en større opgradering.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Nu foretager det ikke alene automatiseret håndtering af emner, men det kan også stå for udskiftning af opspændingskæber og det skærende værktøj på den tilknyttede multitaskingmaskine, fremhæves det
I Tokyo Big Sight-messecentret demonstreres løsningen desuden kombineret med Japan-premieren på producentens 1000-udgaven af producenten ARM mobile robotsystem, der benyttes til transport af spåner.
Derudover er der tilkoblet yderligere en lokal premiere på et autonomt mobilt system til transport og håndtering af skærende værktøj.
Dette sker med en industrierobot og et værktøjsmagasin monteret på den autonome mobile robot AMR 2000, der muliggør fuldautomatisk værktøjstransport og -skift med et værktøjslager på op til 30 kilogram.
Se en videodemonstration af det opgraderede GX Flex-system her:
