Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Over 1.000 gæster fejrede Sjørring Maskinfabrik

  • Mere end 1.000 gæster lagde den 24. oktober vejen forbi Sjørring Maskinfabrik, da virksomheden markerede sit 80 års jubilæum med åbent hus.

27. oktober 2026, kl. 11:42 

Der var forleden fyldt med mennesker, gensyn og historier fra otte årtier ved Sjørring Maskinfabrik A/S, som samlede mere end 1.000 gæster, da virksomheden markerede sit 80 års jubilæum.


Både lokale, nuværende medarbejdere og tidligere ansatte mødte op, og flere havde familien med for at vise den arbejdsplads, der har været en del af deres liv, da der forleden var åbent hus-event ved Sjørring Maskinfabrik, og gæsterne kunne komme med rundt i produktionen og se maskinerne tæt på. Samtidig blev der kigget tilbage på virksomhedens historie gennem gamle fotoalbum, avisudklip og en mindevæg med billeder og fortællinger fra de 80 år.

Mikkel Thagaard havde taget turen fra Sjælland til Thy. Han begyndte tilbage i 1963 som lærling i produktionen, og er nevø til Svend Jacobsen, der sammen med Niels Madsen var med til at grundlægge virksomheden i 1946. På dagen fik Mikkel Thagaard blandt andet mulighed for at møde tidligere kolleger som også var lærlinge i 1960'erne og få en hyggelig snak om "gamle dage på Sjørring".

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Det var en dag ud over al forventning. Vi er meget beærede over det store fremmøde og over al den historie, der ligger gemt blandt vores gæster og tidligere medarbejdere. Det er en fornøjelse," siger CEO Klaus Kalstrup.

Sjørring Maskinfabrik har i dag omkring 200 medarbejdere, og udvikler og producerer primært skovle og redskaber til entreprenørindustrien på sine cirka 20.000 kvadratmeter produktionsfaciliteter i Thy, og nu altså i 81. årgang.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 




 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik