Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Verdenpremiere på MX-850T med PC7 på Jimtof

  • Til spånafledning har MX-850T som standard monteret en hævebar spåntransportbånd af hængselstypen under bordet til den 4/5-akse-bearbejdning, hvilket optimere udnyttelsen af MX-850T’s maskinopbygning. Forbedrede dyser for en optimeret
    køle-/smørevæsketilføring er ligeledes monteret som standard, hvilket sikrer pålidelig spånafledning under
    langvarig ubemandet drift, fremhæver Matsuura.

26. oktober 2026, kl. 16:06 

Det fem-aksede MX-850T Multitasking-center med PC7-paletteløsning vises for først gang på den igangværende Jimtof-messe i Tokyo. Her lancerer den japanske producent Matsuura traditionen tro det seneste sene.


Mandag åbnede dørene til den 33. udgave af Japan International Machine Tool Fair, Jimtof, der er en af verdens fremmeste messer for værktøjsmaskinteknologi, og som holdes hvert andet år i Japans hovedstad Tokyo.

På messen, der løber til og med lørdag den 31. oktober i Tokyo Big Sight-centret, har producenten Matsuura netop annonceret en verdenspremiere på den fem-aksede CNC-bearbejdningsløsning MX-850T, der også giver mulighed for også at foretage drejeoperationer.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Modellen er den anden i MZ-T-serien efter den 2024-lancerede MX-520T, der integrerer fem-akset bearbejdning og drejning i én og samme maskine.

Ifølge producenten byder serien på maskiner med høj brugervenlighed, bearbejdningsydelse og godt pris/ydelsesforhold.

MX-850T, der frigives til salg næste år, er nærmere bestemt blevet udviklet for at imødekomme en stigende efterspørgsel på bearbejdning af større emner, samtidig med at bearbejdningskapaciteten udvides.

Den kan håndtere emner med en maksimal størrelse på Ø850x450 millimeter, mm, (højde på 385 mm med palettespecifikation) og en maksimal emnevægt på 500 kiloggram (400 kilogram med palettespecifikation).

Sammenlignet med MX-520T er den maksimale bearbejdelige emnevolumen blevet øget med ca. 3,3 gange (cirka 3,0 gange med palletspecifikation), mens den maksimalt tilladte emnevægt er blevet forøget med 2,5 gange (cirka 2,3 gange med palletspecifikation).

Dette muliggør procesintegration gennem én opspænding, selv for mellemstore til store komponenter, påpeges det.

For at forbedre drejeydelsen er drejespindlen (C-aksen) udstyret med en motor med direkte drev,
der leverer en maksimal spindelhastighed på 800 meter i minuttet og et maksimalt drejningsmoment på 600 Newtonmeter.

Spindlen er udstyret med HSK-T63-interface som standard.

Endelig har virksomheden også udviklet palettesystemet PC7 til MX-850 og MX-850T.

PC7 har samme pladsbehov som det hitidige PC4 Floor Pallet System, men øger palettekapaciteten fra fire til syv, hvilket muliggør betydeligt længere ubemandet drift og højere produktivitet uden behov for yderligere gulvplads, konstaterer værktøjsmaskinproducenten.

Matsuura har hjemme i Fukui-city i den vestlige del af Japan godt 500 kilometer i bil fra Tokyo, og er i Danmark repræsenteret af Masentia A/S, Odense.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 




 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik