
28. oktober 2026, kl. 15:28
Japanske Kyocera vil opføre et moderne anlæg til wolframcarbid-genvinding fra brugt skærende værktøj.
Kyocera Corporation meddeler, at man vil opføre et genvindingssanlæg på en af sine japanske fabrikker med henblik på at udvinde wolframcarbid – hovedbestanddelen i hårdmetal – fra brugt skærende værktøj.
Anlægget forventes at blive taget i brug i regnskabsåret 2030, idet det japanske ministerium for økonomi, handel og industri har godkendt initiativet under programmet "Plan for sikring af en stabil forsyning af kritiske råstoffer" (2026 Critical Minerals nr. 5-1).
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Wolfram er et kritisk råstof, der fungerer som en væsentlig bestanddel i skærende værktøj, ligesom det anvendes i halvledere og andre elektroniske komponenter. Da Japan er afhængig af import til størstedelen af sit wolframforbrug, er en stabil forsyning blevet stadig vigtigere i lyset af den stigende globale efterspørgsel og de øgede forsyningsrisici, fremhæver Kyocera, som har udviklet sin egen proces til genvinding – en såkaldt "strømlinet proces", der er baseret på aminosyrer, vel at mærke brug af aminosyrer af naturlig oprindelse.
Ved at reducere antallet af trin i genvindingsprocessen muliggør teknologien en effektiv wolframcarbidudvinding fra brugte skærende værktøj, der fremmer cirkulær ressourceanvendelse, samtidig med at det kræver færre procestrin end konventionelle raffineringsmetoder.
Kyocera har arbejdet på at forlænge levetiden for skærende værktøj, fremme genanvendelse gennem genopslibning og indsamling af brugt værktøj. Anlægget vil yderligere styrke virksomhedens cirkulære ressourceanvendelse og sikre en mere stabil forsyning af wolfram, oplyser Kyocera, der i Danamrk er repræsenteret inden for skærende værktøj igennem Kyocera Unimoerco Tooling A/S, Sunds.
