
15. oktober 2026, kl. 15:02
Gühring Danmark ApS slår aktuelt et slag for moderselskabets EB 100 M til dybhulsboring op til 80 gange dybde.
Gühring EB 100 M er et mono hårdmetal-pibebor udviklet til præcis og processtabil dybhulsboring i stort set alle materialer, oplyser Gühring Danmark.
Serien fås fra 20 til 80 gange dybde i størrelse fra 0,9 til 16,0 millimeter, afhængig af længden, og er udviklet til at kunne bore hele dybden i én operation.
Dybhulsboring op til 80xD i én operation, nyreformet kølekanal for effektiv, kølemiddelforsyning, mono-konstruktion uden loddesamling – hvilket giver øget stivhed - samt mulighed for anvendelse i krympeholdere og til MQL-applikationer.
i en konkret test har man ifølge Gühring Danmark, vist potentialet: I diameter 3,5 millimeter gange 60 i 1.4435 rustfrit stål, blev der opnået boredybder på 206 millimeter med en skærehastighed på 40 meter/minuttet, og med en tilspænding på 0,007 millimeter/omdrejning. Det gav 32 huller, 6.592 millimeter standtid mod konkurrentens otte huller/1.648 millimeter, hvilket altså er fire gange så lang standtid, fremhæves det.
