Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Kvinderne i flertal på industriteknikerhold

  • Industrien har brug for dygtige faglærte – både mænd og kvinder fremhæver uddannelseschef for Metal og Teknologi på erhvervsskolen Torben Ladefoged.

28. september 2026, kl. 17:02 

På det seneste GF2-hold hos EUC Nordvest er seks ud af ni elever kvinder. Det er ikke noget uddannelsen ser ofte, men uddannelseschef for Metal og Teknologi Torben Ladefoged glæder sig over eleverne har fået øjnene op for uddannelsen.


Industriteknikerfaget har traditionelt været domineret af mænd, men på det senste GF2-hold på EUC Nordvest er der sket en forandring.

Seks ud af ni elever kvinder er denne gang kvinder, og det glæder uddannelseschef for Metal og Teknologi på erhvervsskolen Torben Ladefoged.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Vi er først og fremmest glade for, at vi har fået et godt hold elever, som har lyst til faget. Det er da lidt bemærkelses-værdigt, at kvinderne denne gang er i klart flertal. Det er ikke noget, vi ser hver dag på industriteknikeruddannelsen, men vi er kun glade for, at flere kvinder har fået øjnene op for uddannelsen, " siger han.

Som industritekniker arbejdes der med avancerede bearbejdningscentre, Cam-programmering og fremstilling af komponenter med stor præcision.

Der er således tale om et fag, hvor håndværk møder moderne teknologi, automatisering og digital produktion.

"Det er jo på ingen måde kønnet (at være industritekniker, red.), men i stedet interessen, motivationen og lysten til at lære, der afgør, om man bliver en dygtig industritekniker," uddyber han.

Erhvervsskolden vil ikke på baggrund af en enkelt holdstart konkluderer, at der er udtryk for en tendens. Men seks kvinder på et hold med ni elever skiller sig alligevel så meget ud, at Torben Ladefoged håber, at holdet kan være med til at nuancere billedet af industriteknikerfaget:

"Vi vil gerne have flere unge til at opdage, hvad industriteknikerfaget faktisk rummer. Og hvis den her gruppe kan være med til at gøre flere unge kvinder nysgerrige på uddannelsen og udfordre nogle af de forestillinger, der stadig kan være om faget, er det kun positivt," konstaterer han.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 




 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik