
28. september 2026, kl. 07:28
Thoka Finmekanik har fået leveret yderligere et Brother-bearbejdningscenter, meddeler Masentia Area Sales Manager Henrik Damgaard Kornvig.
Endnu en CNC-maskininvestering har nu fundet vej til Thoka Finmekanik i Dragør.
Der er tale om yderligere et Brother Speedio S700-bearbejdningscenter.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Virksomheden oplevede for et par år siden at en maskine brød i brand i fræseafdelingen, og den og de øvrige i hallen med alt tilhørende udstyr nedbrændte.
Hurtigt stillede forsikringsselskabet Topdanmark op, og sikrede virksomheden adgang til eksterne lokaler, hvor de via deres leverandører hurtigt fik anskaffet sig nogle nye CNC-fræsemaskiner og tilhørende værktøj og øvrigt udstyr.
Dermed kunne rammerne i nærtliggende Kastrup opretholde produktionen relativt hurtigt, og genopførslen af bygningen i Dragør blev indledt.
Med investeringen har virksomheden taget endnu et skridt for at optimere produktionen i det storkøbenhavnske.
Masentia er henholdsvis den 7. og igen den 8. oktober værter ved et Brother-seminar i domicilet i Odense, hvor i alt fem Brother-maskine vil være på plads, og indgå i løbende Live-demonstrationer.
Se eventuelt mere om Brother-seminarets program og tilmelding her
