
15. september 2026, kl. 08:22
Elektro-Isola-laboratorieteamet i Vejle har taget en omfattende opgradering i brug til trækprøvning i form af en fuldt digitaliseret teknologi fra ZwickRoell.
Arbejdet med Elektro-Isolas forskellige kompositmaterialer har fået et løft, i forbindelse med at trækprøvning nu sker med fuldt digitaliseret teknologi fra ZwickRoell, fremhæver den danske producent.
I laboratoriet kan man med løsningen indsamle og dokumentere stadig mere detaljerede data for de mekaniske egenskaber ved de forskellige kompositmaterialer.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
For Elektro-Isolas kunder betyder det blandt andet, at man får mere omfattende indsigt fra testene, ligesom Vejle-laboratoriet snart kan udføre skræddersyede testrapporter, der er tilpasset netop den enkeltes behov.
