
15. september 2026, kl. 17:54
Der er godt gang i leveringen af CNC-maskinerne ude ved brugerne, men også hos Mazak Danmark selv er der p.t. installering og indkøring. Senest af en Integrex i-250ST.
Det er ikke kun ude ved kunderne, at Mazak-teamet installerer nye maskiner. I Middelfart er aktuelt installeret et fuldt fem-akset Integrex i-250ST-center, meddeler Mazak Danmark.
Det er blot en af flere CNC-maskiner, som kommer til i showroomet hen over efteråret og vinteren, og således vil være klar til Mazak Teknologidage 2027, som holdes 16. og 17. marts næste år i rammerne.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Mazaks Integrex i-250 ST Neo kan i lighed den øvrige Integrex-serie kombinere CNC-drejning og -fræsning i selv fuldautomatiserede setups i én løsning. Derved reduceres opstillingstid, minimeres håndtering af emner og øges produktiviteten.
Med sin præcision og fleksibilitet fremhæves centret til fremstilling af selv komplekse emner, hvor kvalitet og effektivitet er afgørende, fremhæver Mazak Danmark.
Maskinen er ved at blive klargjort og indkørt, og vil snart stå klar til Live-demonstrationer for interesserede kunder og øvrige samarbejdspartnere.
