Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

VDW: Opadgående trend bekræftet

  • Tyske værktøjsmaskinfabrikanter har nu to kvartaler i træk med opadgående vækst i ordreindgangen. (Kilde: VDW)

10. september 2026, kl. 08:18 

De tyske maskinfabrikanters forening; Verein Deutscher Werkzeugsmaschinenfabriken, VDW, noterer, at de første fire måneders vækst i ordreindgangen fortsatte også i maj og juni, så for første halvår er trenden nu to-cifret fremgang i både første og andet kvartal.


Ordreindgangen for årets andet kvartal har været imødeset med spænding, meddeler VDW, som nu har offentliggort, at ordreindgangen for april til og med juni er øget med 12 procent i forhold til samme periode året før.

Efter en stigning på 15 procent i første kvartal har VDW-fabrikanterne i årets første seks måneder set en samlet vækst på 14 procent, fremhæver Bernhard Geis, der er chef for VDW Economics & Statistics. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Set over kvartalet er ordreindgangen fordelt med en vækst på hjemmemarkedet på 16 procent, mens ordrer fra udlandet steg med 13 procent.

”To kvartaler i træk med en tocifret stigning i ordretilgangen er et opmuntrende tegn. Nedgangen ligger bag os, og vi er nu på vej mod bedre tider,” siger Bernhard Geis.

Udviklingen varierer fortsat betydeligt afhængigt af kundernes branche. Luftfart og forsvar fremstår særligt dynamiske. Der er også stor efterspørgsel på værktøjsmaskiner fra elektronikindustri og inden for medico- og medicinalteknologi, konstaterer VDW.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 




 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik