Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Mød BSB Industry på WindEnergy

  • BSB Industry har over 25 års erfaring inden for leverancer til vindmølleindustrien og leverer blandt andet anchor cages, flanger, kit-sets, men tilbyder også komplette løsninger til vind- og offshoreindustrierne.

31. august 2026, kl. 15:24 

BSB Industry A/S er klar til at udstille på WindEnergy Hamburg 2026, der holdes 22. til 25. september. På standen vil man vise hvordan komplette løsninger og stærke produktionskapaciteter kan understøtte vind- og offshoreindustrierne.


Vind- og offshoreindustrierne udvikler sig i disse år hen mod stadig større installationer, hvilket kræver større emner og mere omfattende krav til dokumentation, logistik og leveringssikkerhed. BSB Industry vil på WindEnergy Hamburg 2026 vise eksempler på, at man kan imødekomme udviklingen,idet man har gjort kunderne til nære samarbejdspartnere, der kan bidrage gennem hele projektforløbet frem for enkeltstående produktionsopgaver.

"Vi oplever, at kunderne efterspørger leverandører, der kan bidrage med mere end produktion alene. Derfor er det vigtigt, at vi kan kombinere kompetencer som engineering, sourcing, produktion, montage og dokumentation i én samlet løsning. Det giver fleksibilitet og understøtter en effektiv gennemførelse af komplekse projekter," fortæller den danske virksomheds CEO Morten Krusborg, forud for messedeltagelsen i Hamburg, 22. til 25. september.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"WindEnergy Hamburg er et centralt samlingspunkt for industrien. Messen giver os mulighed for at drøfte de udfordringer og muligheder, som vores kunder står overfor, og vise hvordan vores samlede organisation i Danmark, Polen og USA kan understøtte både eksisterende og fremtidige projekter," siger Morten Krusborg.

Han fremhæver videre, at man kan møde BSB Industry på den danske pavillon i hal B2, hvor virksomheden vil præsentere eksempler på samlede løsninger, og fortælle nærmere om de seneste investeringer i produktionskapacitet og kompetencer.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 




 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik