
27. august 2026, kl. 18:12
Blandt CNC-maskinerne, som DN Solutions er repræsenteret med ved AMB 2026 er Puma 5100LYB, som er en såkaldt Heavy-model, der vil blive demonstreret i en applikation til CNC-drejning af sværgods.
Robusthed møder høj dynamik med en opstilling baseret på e Puma 5100LYB, som demonstreres i en opstilling som et kraftfuldt drejecenter til krævende opgaver, oplyser DN Solutions Europe.
Maskinens kraftige spindel med gearkasse, boksføringer og et rummeligt arbejdsområde med Y-akse sikrer den stabilitet, ydeevne og fleksibilitet, der kræves til krævende drejeopgaver, fremhæves det videre.
For den udstillede Puma 5100LYB fremhæves det også, at drejecentret har et bredt anvendelsesområde, og derfor ikke alene er til sværgodsbearbejdning, men til alsidige drejeopgaver.
På messestanden i år finder man også Multitaskingcentrene DNX 2100SB og SMX 3100ST samt 3D-metalprint-løsningen DLX 150 med flere, oplyser DN Solutions Europe.
I Danmark er DN Solutions repræsenteret igennem Duroc Machine Tool, Randers, som også vil være repræsenteret på messen i Stuttgart, og gerne bistår interesserede danske besøgende med adgangskort til messen, hvis man inden henvender sig.
