
Ved årets AMB-messe 15. til 19. september lancerer Renishaw ultralydsproben RUP60, der for første gang gør det muligt at foretage præcise tykkelsesmålinger direkte på værktøjsmaskiner, fremhæver producenten.
Med ultralydsproben RUP60 forenkles særligt målingen af store emner, hvor adgangen kun er mulig fra én side.
Dermed elimineres behovet for at flytte emnerne til specialiseret måleudstyr eller udføre manuel inspektion på maskinen, fremhæver Renishaw.
Med RUP60 kan hele inspektions- og verifikationsprocessen automatiseres, hvilket reducerer operatørinddragelse og leverer hurtige, sporbare resultater uden behov for specialiseret træning.
Fremgangsmåden er relevant for materialer mellem 0,7 og 30 millimeter, mm, og proben er desuden robust og fungerer pålideligt både med og uden koplingsvæske, selv under barske forhold, påpeges det.
Endvidere fremhæves potentiale for eliminering af brugerfejl og sikring af nøjagtige og præcise målinger ved adaptiv bearbejdning af emner (skær-mål-skær).
Brugerne kan opnå præcise tykkelsesmålinger på blot to sekunder pr. punkt, med en nøjagtighed bedre end ti my-meter og en gentagelsesnøjagtighed på to my-meter.
Da emnet ikke behøver at blive fjernet fra maskinen, reducerer RUP60-proben desuden produktionstrin og sparer værdifuld fabriksplads, tid og omkostninger, konstaters det.
Renishaw repræsenteres af Fron-Tech ApS, Østerbro i København, ved Jens-Bech Jensen.
