
20. august 2026, kl. 07:02
KK Metal P/S i Hørdum har aktuelt fået leveret og installeret den maskine, som de lige før sommerpausen bestilte, en CMZ TA20YS Z640 CNC-drejebænk, der er installeret med en Top Automazioni Magic-stanglader.
KK Metal stod tilbage i starten af juli med et behov en CNC-drejebænk, efter et nedbrud på en af virksomhedens eksisterende CNC-maskiner, og derfor var hurtig levering en vigtig faktor.
I samarbejde med CMZ Danmark A/S i Vejle fandt man frem til en CMZ TA20YS Z640, som kunne leveres fra det spanske værks lager, og en god måned senere står CNC-drejebænken nu køreklar på virksomheden.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Maskinen er leveret med en Top Automazioni Magic-stanglader, som automatiserer tilførslen af råmateriale og giver mulighed for længere ubemandede produktionsforløb.
Med hoved- og subspindel, Y-akse og 15-stations servo-revolver har KK Metal således nu fået en fleksibel løsning med gode muligheder for kompletbearbejdning i én arbejdsgang, fremhæver CMZ Danmark, der glæder sig over KK Metals valg, og ser frem til et godt samarbejde.
