Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Drømmen er medalje ved WorldSkills CNC Milling

  • Industritekniker Casper Andersen ser frem mod deltagelsen ved WorldSkills CNC Milling-konkurrence (Foto: Lasse Skov - SkillsDenmark)

18. august 2026, kl. 13:26 

Casper Andersen skal forsvare Danmark ved CNC Milling i forbindelse med WorldSkills 2026 i Shanghai i næste måned, og han møder op i Kina velforberedt, og han drømmer nu om at tage medalje med hjem.


Da Casper Andersen tidligere på året vand DM i Skills inden for CNC-fræsning var det som industriteknikerlærling ved Nordturn Maskinfabrik, hvorfra han nu er udlært, sideløbende med undervisningen ved TechCollege i Aalborg.

Nu er han industritekniker, men han er også udvalgt til at være Danmarks kandidat ved WorldSkills 2026 den 22. til 29. september i Shanghai i Kina, støttet af DI, Dansk Metal og TEKNIQ gennem Metalindustriens Uddannelsesudvalg.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Egentligt troede Casper Andersen, at han skulle være mekaniker, men på grundforløb 1 fik han mulighed for at "pille ved en CNC-maskine, og det var meget federe", som han udtrykker det, og derfra tog det fart, og han kom i lære ved Nordturn Maskinfabrik, som motiverede ham til hele tiden at blive bedre, hvilket han også i sin læretid beviste med DM i Skills-titlen:

"Jeg brænder så meget for mit fag, at jeg i dag ikke kan se mig selv lave andet," fortæller Casper Andersen, og understreger, at han siden DM-titlen har fået "landsholdstræning" ved True Tylak, og der er løbende blevet lagt på, så han kan møde optimalt frem til WorldSkills.

"Kineserne er så gode til det her fag - kan vi slå dem? Sådan tænkte jeg i starten. Men det går godt med træningen, så nu er drømmen om at tage en medalje med hjem kommet tættere på. Det driver mig nu, at jeg skal levere det bedste, jeg kan, og det er fedt, hvis det er nok til at tage en medalje med hjem. Det hedder sig, at man ikke kan slå en kineser. Jeg vil bevise det modsatte," fastslår Casper Andersen. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 

 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik