Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

BSB Industry's FPT-portalmaskine med veloverstået FAT-test

  • Nøgledata på maskinen er et stort arbejdsområde på 12.000 gange 4.800 gange 1.750 millimeter (X/Y/Z), planbord på 12.000 gange 3.000 millimeter, værktøjsveksler med 40 værktøjspladser, Heidenhain TNC640-styring, hovedspindelmotor på 42 kiloWatt/1.180 Newtonmeter, som yder 5.000 spindelomdrejninger/minuttet, TU144-universalhoved for 3.000 spindelomdrejninger/minuttet, oliesmurt, 70 bar indvendig køling, laserprobe til værktøjsopmåling og emneprobe (Duroc Machine Tool). Billedeter taget af FPT ved det danske firmas Production Manager Christian Juul Jørgensens besøg. (Kilde: BSB Industrys LinkedIn-profilside)

14. august 2026, kl. 16:02 

Det af BSB Industry A/S bestilte FPT-portalbearbejdningscenter har nu klaret den på værket afsluttende FAT-test og er på vej mod Lunderskov.


Efter at have bestået flere vigtige milepæle har det af BSB Industry bestilte FPT-portalbearbejdningscenter nu betået den sidste prøve på den italienske maskinproducent FPT Industrie S.p.A.'s fabrik i Santa Maria di Sala tæt på Venedig.

Det fremhæver Lunderskov-virksomheden, der havde firmaets Production Manager Christian Juul Jørgensen på plads for at deltage i og underskrive godkendelsen af FAT-testen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Nu ser den danske spåntagende producent med et stor segment inden for vindmølleindustrien frem mod at installationen af den store maskine, der som fabrikat herhjemme repræsenters af Duroc Machine Tool i Randers, kan påbegyndes i produktionen i trekansområdet.

Nærmere bestemt er der tale om modellen Dinomek - hvilket vil sige, at den kommer med fast planbord og bevægelige søjler, hvor værktøjsmagasinet (ATC) er monteret direkte på de bevægelige søjler, for kortere værktøjsskiftetider og ensartet produktivitet over hele arbejdsområdet – også ved store bevægelser.

Maskinen leveres desuden med en separationsplade, som opdeler arbejdsområdet i to zoner. Det giver mulighed for at klargøre næste emne i den inaktive zone, mens maskinen producerer i den aktive, fremhæver Duroc Machine Tool, der repræsenterer FPT herhjemme, og påpeger videre, at man for maksimal ergonomi og effektiv indkøring leverer en maskinløsning udstyret med to styringer, så operatøren kan arbejde fra begge sider af emnet under setup og opstart.

Som en del af leverancen får BSB Industry også fem års Visormax-teleservice, som er producentens supportløsning, der overvåger maskindata i realtid, for at sikre stabil og effektiv drift, hurtig fejldiagnosticering, forebyggende vedligehold samt markant reduceret nedetid.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 

 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik