Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Sikrer wolframforsyning i stramt marked

  • Alt i alt steg omsætningen steg med 4 procent til 2,35 milliarder euro, mens salgsvolumen kun steg let, fremhæver Plantsee Group.

13. august 2026, kl. 21:42 

Trods knappe råvareforsyninger og markant stigende priser melder CERATIZIT-ejeren Plansee Group om en styrket forsyning af det kritiske metal wolfram til hårdmetalfremstilling.


Plansee Group har yderligere styrket sin position inden for de hårmetalkritiske komponent wolfram, på trods af stramme råvareforsyninger og betydeligt højere priser.

Det fremhæver selskabet der blandt andet ejer værktøjsproducenten CERATIZIT og uddyber, at for kunderne betyder det, at de fortsat kan regne med en stabil forsyning – en nøglekonkurrencefordel i et stadig mere spændt markedsmiljø - såvel som oplyser at sikkerheden i forsyningen af molybdæn er også blevet yderligere styrket.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Gruppens omsætning steg med fire procent i det forgangne regnskabsår.

I og med at Kina, der er verdens føende producent af wolfram med en andel på over 80 procent, har reduceret sine eksport og nu importerer mere det eksporterer, er tilgængeligheden på de vestlige markeder blevet knap det seneste 1,5 år.

Ifølge Plansee Group erkendte selskabet tidligt dets afhængighed af wolframforsyninger fra Kina og har i 20 år arbejdet på at sikre råvareforsyningen.

I regnskabsåret 2025/26 var genanvendelsesraten af wolfram 92 procent og selskabets globale markedsandel for wolframråmaterialer steg til 12 procent.

Gruppens forsyninger hviler på tre søjler: systematisk indsamling og sortering af wolframskrot, løbende udvikling af egne genanvendelsesteknologier samt langfristede aftaler med mineoperatører.

Plansee Group er således den største aktionær i mineselskabet Almonty Industries og har sikret sig en langfristet forsyning af det meste af produktionen fra Sangdong-minen i Sydkorea.

Starten på produktionen i minen, der blev lukket for 30 år siden og forventes at genoptage drift i år, betragtes som det største tungstenprojekt i den vestlige verden.

På mellemlangt sigt forventes op til 20 procent af det wolframkoncentrat, der udvindes uden for Kina, at komme derfra.

På grund af råvaremanglen er prisen på wolfram steget med op til en faktor ti siden begyndelsen af 2025. Denne situation afspejler sig kun delvist i det forgangne regnskabsår hos selskabet, der sluttede den 28. februar, påpeges det.

At sikre en stabil forsyning af molybdæn er også fortsat en strategisk prioritet. Virksomheden øgede blandt andet sin andel i Molymet, en førende molybdænforarbejdningsvirksomhed med base i Chile, til 31 procent.

Samlet set har Plansee Group præsteret stabilt i et vedvarende udfordrende markedsmiljø. Svag efterspørgsel fra automobilindustrien, halvlederindustrien og energiteknologisektoren blev opvejet af en let positiv udvikling inden for maskinteknik og byggeri samt fortsat vækst inden for luftfarts-, forsvar- og medicinsk teknologi, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 

 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik