Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Premiere på Ultrasonic Precision 80

  • For at holde opstillingstiderne korte leveres Ultrasonic 80 Precision som standard med et værktøjsmagasin med 60 pladser, der som tilvalg kan udvides til 120. Maskinens udnyttelse kan desuden optimeres gennem en bred vifte af automatiseringsløsninger – herunder emnehåndteringssystemer som Robo2Go Milling og Matris-systemet samt pallehåndteringssystemer som PH 150 eller PH Cell 300, fremhæves det.

12. august 2026, kl. 14:46 

DMG MORI lancerer nu et næste skridt inden for bearbejdning med ultralydsteknologi med udvidelsen af Ultrasonic Precision-serien med den større model 80 Precision.


Ultrasonic Precision-serien udvides nu med modellen Ultrasonic 80 Precision, der kommer med arbejdsområde på 800x600x510 millimeter, mm, og kan rumme emner med dimensioner på op til Ø800x400 mm med en vægt på op til 350 kilogram.

Ifølge producenten sker det på baggrund af de kontinuerligt stigende krav fra High-Tech-virksomheder inden for ikke mindst halvlederindustrien.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Og så er der tale om en større opfølger til verdenpremieren på Precision-serien med modllen Ultrasonic 60 Precision ved EMO Hannover 2025-messen.  

Nøglen til effektiv fremstilling af de avancerede industriers komplekse komponenter er procesintegreret fræsning og slibning i én og samme opsætning, fremhæves det.

Ultralydsassisteret bearbejdning på Precision 80-modellen sker med en speedMASTER-spindel ved 20.000 omdrejninger i minuttet, der sættes i højfrekvent vibration med producentens Ultrasonic-aktuator med et HSK-63-interface.

Fremgangampden skaber en pulserende kontakt mellem værktøjet og emnet, hvilket reducerer proceskræfterne og muliggør kontrolleret materialefjernelse. Dette mindsker risikoen for mikrorevner og øger samtidig værktøjets levetid.

Det drejelige rundbord med et drejeområde fra minus 35 til plus 110 grader muliggør alsidig fem-akset simultan bearbejdning.

Derudover kan modellen, takket være en c-akse med direkte drev og en hastighed på 300 omdrejning i minuttet samt et Ultrasonic axialGRINDING-moduelt som standard udføre pålidelige cylindriske slibeopgaver, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 

 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik