Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Horn viser Live-bearbejdning i Stuttgart

  • Horn indtager traditionen tro AMB-messen i Stuttgart med en fremtrædende stand, hvor der i år er gjort plads til løbende Live-bearbejdning ved hele tre CNC-maskiner. (Illustration: Horn)

6. august 2026, kl. 15:32 

JR Tool ApS, Vejle, der repræsenterer tyske Paul Horn i Danmark, oplyser forud for AMB 2026, den 15. til 19. september i Stuttgart, at producenten her blandt andet præsenterer udvidelser i S274-værktøjssystemet, ligesom der vil være løbende Live-bearbejdning på tre CNC-maskiner på standen i hal 1.


Ved AMB 2026 vil Paul Horn GmbH præsentere sine præcisionsværktøjsløsninger, og flere af dem i realistiske bearbejdningssituationer.

Virksomheden udstiller 15. til 19. september i hal 1, på et cirka 500 kvadratmeter stort areal, som ud over egne værktøjsløsninger, også vil omfatte tre CNC-maskiner, som løbende vil være i drift, og demonstrere både standardprodukter, kundetilpassede løsninger og de seneste innovationer ved Live-bearbejdningseksempler. Dermed bringer Horn produktionen direkte ind på messen – synligt, håndgribeligt og praktisk - fremhæver JR Tool, som naturligt også vil være på plads på standen i messeperioden, og stå til rådighed for danske besøgende. 

Blandt lanceringerne på standen vil være en aktuelt udvidelse af S274-værktøjssystemet, der fremadrettet byder på flere sintrede spånbrydergeometrier til afstik og drejning, udviklet til at forbedre spånkontrol, øge processikkerhed og understøtte stadig mere omkostningseffektiv bearbejdning på langdrejemaskiner, oplyser Horn.

Til notstik og afstik udvides den præcisionssintrede spånbrydergeometri .1A med smalle notbredder på 0,8 og 0,6 millimeter, hvilket giver brugere mulighed for at reducere materialespild, samtidig med at en pålidelig spåndannelse sikres, fremhæves det.

Skærene fås som type RS274 samt som type RE274 med indpresset gevindindsats til RH274-holdere. Horn tilbyder dem i hårdmetalkvaliteterne TH35 og IG35. Derudover introduceres spånbrydergeometrierne .NF og .PR. Geometri .NF er udviklet til notstik og bearbejdning på langdrejere, mens .PR-geometrien er beregnet til bagdrejning. Begge geometrier dækker fremføringer fra 0,02 til 0,1 millimeeter/omdrejning, og er producentens anbefaling til en række materialer.

Ud over disse produktløsninger sætter AMB 2026 også specialområder i fokus, herunder forsvars- og luftfartsindustrierne. Messens lørdag har desuden en særlig betydning for Horn, som her tager del i et forældre-/barn-rally, for at vække de unges interesse for produktionsteknologi samt gøre det lettere for dem at få indblik i industriel praksis.

"I lige år er AMB i Stuttgart Europas førende fagmesse for spåntagende bearbejdning," siger producentens direktør og hovedaktionær Markus Horn, og fortsætter:

"Jeg er overbevist om, at en tur til Stuttgart er investeringen værd, og at vores kunder og gæster vil tage hjem med konkret merværdi. Løsninger, innovationer og dialog i øjenhøjde er fundamentet for dette."

<> Danske besøgende kan opnå gratis adgang til messen ved forhåndstilmelding, med koden AMB26HORNSOCIAL. Forhåndstilmelding kan ske her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 

 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik