
6. august 2026, kl. 07:18
Lars Broe Rustfri stål A/S' hidtil største maskininvestering blev onsdag manøvreret gennem porten til virksomhedens netop opførte hal.
Der var ikke en millimeter at give af, men med høj præcision lykkedes det onsdag formiddag at få en Nakamura JX200-multitaskingdrejebænk på plads hos Lars Broe Rustfri stål A/S.
Der er tale om den hidtil største CNC-investering hos virksomheden, som den danske Nakamura-repræsentant Masentia A/S har stået for leveringen af.
Ifølge det fysnke firma skal den være med til at forbedre leveringssikkerheden på komplekse specialopgaver, kortere leveringstid på kritiske maskindele og høj præcision og ensartet emnekvalitet.
Installationen i en nyligt opført hal kommer ovenpå yderligere en maskininvestering fra det japanske fabrikat.
I starten af sommerperioden leverede Masnetia A/S således en Nakamura SC300II L-drejebænk til Odense-virksomheden.
Med denne kan underleverandøren håndterer emner op til 300 kilogram, fortage avanceret bearbejdning i én arbejdsgang og byde ind med ultraskarpe tolerancer på komplekse emner.
Alt i alt vil installationerne resultere i hurtigere gennemløbstid og kortere levering for kunderne, konstateres det.
