
16. juni 2026, kl. 13:34
SCHUNK Intec A/S slår et slag for moderselskabets KSC-5X og VERO‑S for korte opsætningstider og maksimal fleksibilitet ved fem-akset CNC-bearbejdning.
Brugere inden for fem-akset CNC-bearbejdning, som ønsker korte opsætningstider, høj gentagelsesnøjagtighed og en fremtidssikret platform til mange emnetyper så har SCHUNK i produktprogrammet bestemt løsningen, mener direktør Per Martens, SCHUNK Intec, Odense.
Han peger på en kombination af moderselskabets KSC-5X med VERO‑S-nulpunkt og KSC3-familiens brede system- og topbakkeprogram.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Kernen er fleksibiliteten i KSC3-familien, der omfatter et bredt system- og topbakkeprogram, som muliggør tilpasset opspænding – uden at man skal skifte hele skruestikken. Det giver en skalerbar løsning, hvor brugeren kan udvide sine applikationer, efterhånden som behovet ændrer sig, fremhæver Per Martens.
Samtidig gør VERO‑S nulpunkt (inkl. Turbo-funktion) det hurtigt at lokalisere og spænde op med høj gentagelsesnøjagtighed, fremhæver han videre. Det reducerer opsætningstid og minimerer risikoen for fejl ved omstillinger – og er særligt relevant ved fem-akset CNC-bearbejdning, hvor adgang og præcision er afgørende.