
11. maj 2026, kl. 16:24
Hos sydkoreanske TaeguTec, der indgår i IMC Group, har man udgivet et katalog, der samler virksomhedens program af skærende værktøj så brugeren kan opnå overblik og træffe hurtigere beslutninger, når det gælder værktøjsvalg, fremhæver producenten.
TaeguTec melder sig klar med sit Main Metalworking Catalog 2026/2027, hvori producenten har samlet sit program af skærende værktøj i to bind i A5-format.
For danske produktionsvirksomheder handler kataloget ikke kun om overblik, men om hurtigere beslutninger, bedre processtabilitet og lavere omkostning pr. emne, fremhæver TaeguTec Scandinavia A/S:
“For os er kataloget ikke bare en produktoversigt. Det er et arbejdsredskab, der skal gøre det lettere for kunden at træffe det rigtige værktøjsvalg hurtigere. Jo bedre udgangspunkt man har, desto hurtigere kan man komme frem til en stabil proces og en lavere omkostning pr. emne,” siger direktør Tom Holmgreen, TaeguTec Scandinavia.
I det første bind dækkes blandt andet drejning, af-/indstikning, gevindbearbejdning, boring samt materialer og hårdmetalkvaliteter. Andet bind dækker blandt andet gevindbearbejdning, tapning, boring, fræsning, massive endefræsere, værktøjssystemer, MPT samt materialer og hårdmetalkvaliteter.
Hos TaeguTec Scandinavia er pointen, at kataloget ikke skal stå alene. Det skal ses som et arbejdsredskab i den tekniske dialog om bearbejdning. Når værktøjsvalg vurderes sammen med emnemateriale, opspænding, maskinens stabilitet, tolerancer, spånkontrol og krav til overflade, bliver det muligt at finde løsninger, der ikke kun passer på papiret, men også fungerer i produktionen, fremhæver det dansk-baserede salg- og serviceselskab.
Det er her opfattelsen, at for mange produktionsvirksomheder er værktøjsprisen kun en mindre del af den samlede økonomi. Det afgørende er, hvor stabilt processen kører, hvor længe værktøjet holder, hvor mange stop der opstår, og hvor meget maskintid der bruges pr. færdigt emne:
“Værktøjsprisen er sjældent det vigtigste regnestykke. Det afgørende er, om løsningen reducerer maskintid, giver længere standtid og skaber færre stop i produktionen. Det er dér, vi som partner kan være med til at skabe reel Cost Reduction,” siger Tom Holmgreen.
Han påpeger, at man med kataloget søger at gøre det relevant for både produktionsingeniører, CNC-programmører, operatører og værktøjsansvarlige, der arbejder med procesoptimering i krævende produktionsmiljøer.
I såkaldt high-mix produktion kan hurtigere værktøjsvalg gøre det lettere at omstille mellem opgaver. I serieproduktion kan den rigtige værktøjskombination bidrage til længere standtid, færre afbrydelser og mere ensartet kvalitet, anføres det videre.
Selv om kataloget giver et omfattende teknisk overblik, er TaeguTecs tilgang, at den største værdi opstår, når katalogdata kobles med procesforståelse. Det kan være ved valg af skærgeometri, optimering af skærdata, reduktion af vibrationer, forbedret spånkontrol eller vurdering af, om flere operationer kan samles eller forenkles, understreges det.
Main Metalworking Catalog 2026/2027 er søgt skabt som mere end en produktoversigt. Det skal ses som producentens bud på et praktisk beslutningsværktøj for virksomheder, der arbejder systematisk med produktivitet, processtabilitet og lavere stykomkostninger, fremhæver TaeguTec Scandinavia, og understreger, at de rigtige værktøjsløsninger nu kan vælges hurtigere, og når de kobles med teknisk rådgivning, kan det reducere unødvendig maskintid og skabe mere stabile processer.
