Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Baso er nu også majoritetsaktionær i Aleks Steen Maskinfabrik

  • CEO Bjarne Poulsen, Baso Group, glæder sig over koncernens seneste to overtagelser; Aleks Steen ApS Maskinfabrik og Flindt Kristensen Engineering.

11. maj 2026, kl. 09:16 

Baso Group, som i forvejen ejer Armiga, Jymika, ECM Industries samt Trier Industries har senest lavet opkøb i Aleks Steen ApS Maskinfabrik, Skanderborg, samt er blevet minoritetsaktionær i Flindt Kristensen Engineering.


Baso Group-CEO Bjarne Poulsen oplyser, at koncernen har købt en væsentlig majoritetsandel i Aleks Steen Maskinfabrik i samt en minoritetsandel i Flindt Kristensen Engineering, Hadsten, hvor opkøbet sker i samarbejde med Daeda, som er en ingeniørplatform under Bagger-Sørensen Equity, hvori Baso Group også indgår.

”Disse to opkøb er et klart udtryk for vores store ambitioner i Baso Group. Vi har et strategisk fokus på at udvide vores koncern og tage en endnu stærkere position i markedet. Vi bliver nu i endnu højere grad en one-stop-shop, hvor vi kan tilbyde vores kunder løsninger hele vejen gennem værdikæden,” siger Bjarne Poulsen, og uddyber:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Det betyder, at vi kan reducere kompleksiteten for kunderne og skabe en bedre og mere sammenhængende proces fra ide til færdigt produkt. Vi vil kunne håndtere hele processen og gøre det nemmere for kunderne at få realiseret deres løsninger – uden at gå på kompromis med kvalitet eller fleksibilitet,” siger Bjarne Poulsen.

Han vurderer, at det samtidig åbner døre til flere markeder - herunder brancher med høje krav til dokumentation og kvalitet som eksempelvis forsvarsindustrien:

“Vi står markant stærkere efter opkøbene, da vi har fået styrket vores konkurrencekraft – både på pris og på de løsninger, vi kan tilbyde,” fastslår Bjarne Poulsen.

Baso Groups opkøb sker på et tidspunkt, hvor markedet inden for metalbearbejdning er midt i en konsolideringsfase. Bjarne Poulsen forklarer, at han forventer, at branchen i fremtiden vil blive præget af færre, men større aktører – og derfor vil Baso Group fastholde sit fokus på løbende at udbygge koncernen gennem opkøb af stærke specialiserede selskaber:

”Baso Groups vækst stopper ikke her. Vi er hele tiden på udkig efter muligheder for at styrke vores position. Det betyder, at vi naturligvis holder øje med, om der er interessante virksomheder, som passer ind i vores strategi. Et marked under konsolidering vil åbne for spændende muligheder, og her er vi klar til at slå til, når vi identificerer det rigtige match,” siger Bjarne Poulsen. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 

 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik