
5. maj 2026, kl. 15:02
IMAS A/S kan efter 2023 og 2024, hvor virksomheden ikke helt ramte det ønskede niveau nu se tilbage på et 2025, hvor vækstrejsen igen har taget fart.
Det er ikke fordi at det ikke blev til sorte tal på bundlinjen i 2023 og 2024, at der p.t. er glæde over 2025-regnskabet hos IMAS-indehaver, direktør Allan Rasmussen.
Det seneste år er imidlertid gået rigtigt fornuftigt, og han føler nu, at virksomheden i Greve er på rette spor på den igangsatte vækstrejse. Derfor takker han også både firmaets medarbejdere, samarbejdspartnere og ikke mindst kunderne, der kommer med spændende forespørgsler, som sikrer udviklingen, fremhæver han.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
For det nu igangværende 2026 håber Allan Rasmussen, at endnu flere virksomheder får lyst til støtte dansk produktion og vægte høj kvalitet og leveringssikkerhed, som IMAS gennem årtier har været kendt for:
"Vi har desuden altid haft fokus på bæredygtighed, hvilket vores kommende ESG-rapport også afspejler. Derfor kan vi også levere helt præcise data i forhold til CO2-aftrykket pr. fremstillet emne, hvilket bliver et stadigt vigtigere parameter for mange af vores kunder – både de nuværende og kommende," fastslår Allan Rasmussen.
