
28. april 2026, kl. 14:06
Masentia A/S' Product Manager Grinding Lars Winther Sørensen og Service & Application Engineer Phillip Iwersen er på plads i Stuttgart, når 2026-udgaven af GrindingHub løber af stablen 4. til 8. maj, meddeler den danske United Grinding-repræsentant.
Med henblik på at demonstrere det seneste inden for rund-, plan- og værktøjsslibning i United Grinding-fabrikaternes sortiment for dansk danske fagfolk er Masentia A/S i år vel repræsenteret på 2026-udgaven af GrindingHub-messen.
Product Manager Grinding Lars Winther Sørensen og Service & Application Engineer Phillip Iwersen tager således turen til Stuttgart, hvor de ser frem mod at kunne præsentere livebearbejdning og udstillede maskiner fra alle virksomhedens leverandører side om side, fremhæver de.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Eksempelvis er et af højdepunkterne fra CNC-rundsliberproducenten Studer de integrerede W- og R-akser, som muliggør en høj grad af automatisering for forskellige emnegrupper.
Systemet tilpasser sig således forskellige emnelængder automatisk. R-aksen flytter W-føringen for at positionere pinoldokken og muliggør sammen med det R-akse-monterede målehoved fleksibel måling under bearbejdningen langs emnet, fremhæves det.
Dette gør det, ifølge producenten, muligt for ét målehoved at dække flere diametre, udnytte den tilgængelige centerafstand optimalt og reducerer opsætningsarbejdet, samtidig med at det sikrer repeterbar præcision.
Systemet blev lanceret under EMO 2025-messen i Hannover på modellen Studer S31 og det bliver spændende at se, om det nu udvides til flere af producentens modeller.
Af andre på forhånd præsenterede højdepunkter på United Grinding-standen nævnes eksempelvis Walters Vision Laser-model, der, ifølge producenten, muliggør effektiv bearbejdning af MKD, CVD-D, PCD og hårdmetal, hvilket sikrer præcision, komplekse geometrier og lave driftsomkostninger.
