
23. april 2026, kl. 00:36
Schweiziske Kellenberger udvider i forbindeles med GrindingHub 2026-messen 5. til 8. maj sortimentet af CNC-rundslibemaskiner i Entry Level-segmentet.
Slibespecialisten Kellenberger lancerer to rundslibemaskiner, når GrindingHub 2026-messen i Stuttgart løber af stablen til maj.
Der er tale om den nye model K8 og en opdatering af modellen K10, som sammen udvider virksomhedens sortiment af Entry Level-maskiner.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Med K8 tilbydes en standardmaskine med en optimeret konfiguration, hvor avancerede udstyrstilvalg bevidst er udeladt.
Den bør eksempelvis tiltale mindre virksomheder, der søger en prisvenlig maskine uden at ville gå på kompromis med kvaliteten, påpeges det.
Dette omfatter, ifølge producenten, den stabilitet og stivhed, der kræves for en vellykket rundslibeproces, hvilket ikke mindst sikres af det solide maskinfundament, der er støbt i ét stykke.
De V-formede vanger i Z-aksen bidrager hertil og er udstyret med en speciel belægning, der forhindrer friktionstab.
Fagor-målesystemer af høj kvalitet med en opløsning på 0,05 my-meter garanterer præcisionen gennem hele slibeprocessen, fremhæves det.
Alt i alt er maskinen oplagt til slibning af emner i små og mellemstore serier. Med en centerhøjde på 200 millimeter, mm, en centerafstand på 1.000 mm og en maksimal slibediameter på 380 mm dækker den et bredt udvalg af emner.
Ud over K8-modellen præsenterer producenten en opdateret udgave af den universelle rundslibemaskine K10.
Det sker med en række tilføjede funktioner og et udvidet udvalg af tilvalgsmuligheder.
Blandt andet fremhæves aktiv longitudinal positionering, som muliggør præcis positionsstyring af emnet under udvendig, plan og indvendig slibning.
Kellenberger er i Danmark repræsenteret af Metalmaskiner A/S, Horsens.
