
Den danske Mastercam-repræsentant Cimco slår nu et slag for Cam-producentens Everpath-platform. Det en ny CAM-platform, som giver hurtigere programmering, færre input og et ensartet workflow på tværs af alle toolpaths, fremhæves det.
Ifølge Cimco, så er Everpath Technology ikke blot en opdatering af brugerfladen eller en samling tilkomne funktioner.
Det er en grundlæggende ny tilgang til, hvordan toolpaths oprettes, redigeres og valideres, fremhæver den danske Mastercam-repræsentant.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Det fremhæver industrisoftwarespecialisten på firmaets hjemmeside og kommer med en overordnet beskrivelse af de forandringer, platformen bringer med sig.
Hvor Cam-programmering i mange år har været præget af separate workflows for hver toolpath-type, lange opsætningstider og komplekse processer, ændrer Everpath Technology på det.
Opdateringen introducerer et samlet og ensartet workflow, der fungerer på samme måde, uanset om brugeren arbejder med 2D, 3D eller multiaxis-bearbejdning. Det betyder, at systemet kun skal læres én gang, hvorefter det kan bruges på tværs af alle opgaver.
Nærmere bestemt er det er udviklet med henblik på at reducere tiden fra idé til færdigt program.
Det sker, ifølge Cimco, blandt andet gennem et farvekodet workflow som visuelt guider brugeren gennem processen. Automatisering med kontrol, hvor standardvalg håndteres automatisk, men stadig giver fuld adgang til avancerede indstillinger. Og realtidsopdatering, hvor toolpaths ændrer sig med det samme, når der justeres.
Endvidere fremhæves fleksibel tre- til fem-akse bearbejdning uden skift mellem forskellige arbejdsgange, indbygget hjælp direkte i brugerfladen med trin-for-trin vejledning og forklaringer på funktioner og forslag undervejs.
Det er endvidere understøttet af Mastercam Copilot, som kan besvare spørgsmål og hjælpe brugeren videre i situationen.
Ifølge Cimco, er resultatet alt i alt en mere effektiv programmeringsoplevelse med færre fejl og mindre spildtid, og så er softwaren skabt til at nutidens produktion.
Hvor produktionsvirksomheder i dag oplever øget kompleksitet, kortere deadlines og mangel på erfarne programmører, så er platformen udviklet til at imødekomme det.
Det sker overordnet ved at automatisere rutineopgaver og gøre workflows mere intuitive, hvorved nye medarbejdere eksempelvis kan komme hurtigere i gang, mens erfarne programmører kan fokusere på de opgaver, der skaber mest værdi.
Endelig fremhæves det, at platformen er designet til at reducere afstanden mellem det, brugeren vil opnå, og hvordan det faktisl skal gøres.
Opdateringen er aktuelt tilgængelig som beta for Mastercam CONNECT-abonnenter, som dermed allerede nu kan downloade og afprøve den gennem myMastercam, konstateres det.
Se en introduktionsvideo på engelsk om EverPath Technology-opdateringen her:
