Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

O2AD-kvalitet løfter kompositbearbejdningen

  • Coromants CoroMill Plura Composite 2P350 med O2AD-kvaliteten ses her i aktion.

9. april 2026, kl. 14:18 

I forbindelse med introduktionen af O2AD-kvaliteten tilbyder Sandvik Coromant nu CoroMill Plura Composite 2P350 med den diamantbelagte kvalitet for øget Performance og processikkerhed ved fræsning i abrasive kompositmaterialer.


CoroMill Plura Composite 2P350 er en løsning, som med den aktuelt lancerede O2AD-kvalitet kan kompensere for hidtidige udfordringer med delaminering, ikke-overskårne fibre, vibrationer og hurtigt værktøjsslid, i forbindelse med skrub- såvel som sletbearbejdning i kompositmaterialer, takket være den patenterede dobbelte fræsemekanisme.

O2AD er således udviklet til at modstå kompositmaterialernes abrasive egenskaber. Den stærke vedhæftning mellem CVD-diamantbelægningen og det skræddersyede substrat garanterer den bedste performance og ensartethed. I praktiske test er der opnået op til mere end 100 procent længere værktøjslevetid sammenlignet med den tidligere O12M-kvalitet, fortæller Coromants Product Manager for Solid Carbide End Milling Tools Liam Haglington:  

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"CoroMill Plura Composite 2P350 er udviklet til at løse de mest almindelige problemer ved bearbejdning af kompositmaterialer, herunder hurtigt slid og uforudsigelig performance, der skyldes abrasive og varmefølsomme materialer. Komponentens kvalitet er afgørende, og problemer såsom delaminering og ikke-overskårne fibre kan give lavere integritet og kvalitet," uddyber Liam Haglington.

Med løsningen understøttes et udvalg af krævende applikationer til bearbejdning af kompositmaterialer, herunder sporfræsning, ramping og kantfræsning. Fræserens større spånkanalvolumen giver en mere effektiv spånafgang og øgeet spånvolumen samt fræsning med lavt vibrationsniveau, hvilket bidrager til et mindre støjende arbejdsmiljø, påpeges det videre.

Aerospace-producenter, der fremstiller fuselagekomponenter, vinger, stabilisatorer, bjælker, ribber og rammer kan forvente at opnå væsentlige forbedringer både af komponentkvaliteten og produktiviteten. Værktøjet giver også klare fordele i performance inden for eksempelvis automobilbranchen, forsvars- og rumfartsindustrierne samt i den maritime sektor. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik