Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Fem års-garanti på udvalgte nøglekomponenter

  • Ønsker med de forbedrede garantier at imødekomme kundernes behov for højt funktionelle og pålidelige produkter, der leverer langsigtet værdi, fremhæver DMG MORI.

31. marts 2026, kl. 18:38 

DMG MORI introducerer nu en garanti på fem år på udvalgte nøglekomponenter i deres maskiner. Garantien gælder for leverancer fra og med april 2026, fremhæves det.


Siden 2018 har DMG MORI tilbudt en tre års-garanti på virksomhedens Master-spindler.

Med den forlængede garantiperiode på fem år kan kunderne nu se frem til endnu større pålidelighed og problemfri bearbejdning gennem hele maskinens levetid, fremhæver producenten.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Den aktuelle garantiforlængesle dækker nærmer bestemt tre centrale komponenter i form af Turnmaster-spindler Turretmaster-revolvere og Ergoline X-kontrolpaneler.

TurnMASTER-spindlerne kommer med integrerede encoderteknologi fra Magnescale - et datterselskab af DMG MORI - med henblik på at forbedre c-akse-positioneringsnøjagtigheden og sikrer høj præcision i bearbejdningen.

Turretmaster-revolveren tilbyder fræsefunktioner svarende til bearbejdningscentre og dens BMT Built-in Motor Turret minimerer varme og vibrationer, hvilket ligeledes er med til at højne bearbejdningsnøjagtigheden, fremhæves det.

Ergoline X-kontrolpanelet kombinerer i sin tur et stort touchskærmspanel med hardwareknapper i en brugerflade,  der er designet til fabrikmiljøer med sit støv- og vandafvisende kabinet. Skærmen er handskevenlig og har en høj synlighed mens den tilpasselige HYBRID BAR-knaplayout forenkler opsætningsarbejdet

Garantiudvidelsen er et resultat af udviklingen af virksomhedens interne produktion af kritiske komponenter herunder spindler og kuglespindler, der har sikret høj og stabil kvalitet og forsyningssikkerhed.

Gennem en tillempet MX-strategi/Machining Transformation, der fremhæver processintegration og automatisering, er pålidelige nøglekomponenter blevet endnu vigtigere for at øge kundernes produktivitet.

Ved at udvikle og producere disse komponenter internt har virksomheden skabt grundlaget for kontinuerlige forbedringer og styrket deres konkurrenceposition hvilket muliggør introduktionen af den udvidede garanti, påpeges det, fremhæves det.

Ifølge producenten er det planen på sigt at udvide fem års-garantien til at omfatte andre nøglekomponenter og forlænge den overordnede Tool Body-maskingaranti ud over den nuværende to års-periode, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik