Teknovation Logo




www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

NFI går ind i automatiseret seks-sidet bearbejdning

  • Ved besøget i Krefeld blev det fem-aksede Okuma MU-4000V-bearbejdningscenter, der skal leveres til NFI med tilhørende robotcelle, grundigt inspiceret. (Foto: Flextek A/S)

13. marts 2026, kl. 14:42 

En af de danske deltagere ved Okuma Europes Grand Opening af særligt Solutions Center var NFI A/S, som her lod sig inspirere til at investere i en løsning baseret på et fuldt fem-akset MU-4000V-bearbejdningscenter med tilhørende robotcelle.


Flextek A/S meddeler, at man har indgået aftale med NFI - Nordisk Finmekanik Industri - der producerer højpræcisionsløsninger til blandt andet brug i medico og anden avanceret industri, idet firmaet netop har investeret i en løsning bestående af et fem-akset Okuma MU-4000V-bearbejdningscenter, der skal leveres til NFI med tilhørende robotcelle.

Det særlige ved løsningen er robotcellen, som opbygges uden brug af traditionelle robotgribere. I stedet håndteres emnerne via variable skruestikke og en vendestation, som gør det muligt at bearbejde alle seks sider på emnet i samme automatiserede proces, ligesom fra afskæring af råmateriale til færdige emner, uden operatørindblanding. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


For NFI vil den valgte løsnig betyde hurtigere omstillinger, mindre manuel håndtering og mulighed for ubemandet drift, fremhæver parterne.

Det er samtidig første gang, at Flextek skal levere en løsning, hvor alle seks sider på emnet bearbejdes i én sammenhængende automatiseret proces.

Investeringen faldt på plads under Okuma Europes Grand Opening af det netop opførte Solution Center i tyske Krefeld, hvor NFI var taget med for at se de opstillede maskiner i drift, og ikke mindst arbejde videre med applikationen direkte ved maskinen, oplyser Flextek, som naturligt takker NFI for tilliden, og nu glæder sig til at følge projektet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik