
Mastercam er på banen med teknologien Everpath, der fremhæves som en avanceret platform til generering af værktøjsbaner, der gør CNC-programmering hurtigere, enklere og mere fleksibel.
Med ønsket om at gøre CNC-programmering hurtigere, enklere og mere fleksibel har Mastercam introduceret teknologiplatformen Everpath.
Ifølge producenten er platformen designet til både erfarne og nye brugere og anvender smart automatisering og intuitive kontroller, der gør det muligt at fokusere på bearbejdningen, mens softwaren håndterer komplekse opgaver.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Nærmere bestemt fremhæves brug af realtidsvalidering, innovativ visuel vejledning og øjeblikkelige forhåndsvisninger, så brugerne kan undgå fejl og justere værktøjsbaner hurtigt.
Den understøtter sømløs skift mellem tre- og fem-aksede applikationer og har et farvekodet arbejdsflow, der gør programmeringen mere overskuelig, påpeges det.
Med henblik på at involvere kunderne i produktet, der stadig er i udviklingsfasen, lanceres et Early Adopter Programmet, der giver tidlig adgang til teknologien og mulighed for at give feedback direkte til udviklingsteamet.
Programmet åbner den 2. marts 2026 og er åbent for Mastercam Connect-brugere.
