Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Udvider serien af Double Turbo-fræseskær

  • Med Double Turbo 11 leverer Seco en pålidelig, højtydende fræseløsning, der opfylder de daglige krav til moderne bearbejdningsopgaver og hjælper brugerne med at forblive konkurrencedygtige og effektive, fremhæves det.

3. februar 2026, kl. 16:42 

Seco Tools meddeler, at Double Turbo-linjen er blevet udvidet, så brugere med mindre maskiner kan få adgang til den særlige geometri til skrubbearbejdning med reduceret effektforbrug i forbindelse med bearbejdning af stål, rustfrit stål, støbejern og højtemperaturlegeringer.


Seco Tools har aktuelt udvidet sin serie til fræsning med yderligere Double Turbo-fræsere og -skær, der kan medvirke til at forbedre skrubbearbejdningen og reducerer effektforbruget ved bearbejdning i stål, rustfrit stål, støbejern og højtemperaturlegeringer.

Double Turbos særlige fræsergeometri kan øge produktiviteten, grundet værktøjsløsningernes dobbeltsidede skær med fire skærægge.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Konkret er der tale om fræseskæret Double Turbo 11, der betegnes som den næste generation inden for vendbar fræsningsteknologi, der er designet til mindre maskiner og bearbejdning af smallere spor.

Produktet giver, ifølge producenten, brugerne mulighed for at maksimere effektiviteten, reducere værktøjsomkostningerne og opnå en høj overfladekvalitet uanset materialet eller bearbejdningsudfordringen.

Den optimerede geometri i Double Turbo 11 sikrer nærmere bestemt renere, mere præcise snit på maskiner med lavere hestekræfter, mens den robuste supportstruktur reducerer belastningen på midterskruen med 25 procent, hvilket øger holdbarheden og minimerer brud.

Funktioner som en centerskrue og tydeligt nummererede skærekanter gør udskiftning af skær mere brugervenlig, hvilket strømliner produktionen og reducerer opspændingstiden, konstateres det.

Se en video, der præsenterer en bearbejdningscase med det lancerede skær, her:


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik