
30. januar 2026, kl. 17:08
Ved Teknologi Dage 2026 hos Mazak i Middelfart kan man, ud over showroomets otte opstillede CNC-maskiner, og de mange gæsteudstillere, også høre spændende indlæg om forsvarsproduktion, alu-speciallegeringer såvel som om tandhjulsbearbejdning, 24. og 25. februar.
De tre faglige indlæg, som er en del af Teknologi Dage 2026, ved Mazak i Middelfart 24. og 25. februar, er nu kommet helt på plads.
Det er henholdsvis CEO Frank During, Multicut North America Inc., som vil holde indlægget “Produktion til forsvarsindustrien”, såvel som emnerne “Aluminium og speciallegeringer optimeret til bearbejdning” ved metallurg René Christensen, der også er Group Quality & Development Manager hos Alumeco og “Introduktion til Gear-Machining og mulighederne med Horn-værktøj” ved Product Manager Klaus Wichmann, Paul Horn GmbH.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
I Mazak Teknologicentret er der opstillinger med følgende af moderselskabets CNC-maskiner; VCN-700, CV5-700, VCN-500, Quick Turn-250 MSY, Integrex j200S Neo, Variaxis i-500, Variaxis C-600 og Quick Turn-350.
De supporteres af flere af gæsteudstillerne, og deres værktøjs- og opspændingsteknologi med videre fra blandt andet Sandvik Coromant, KJV, AVN Teknik, JR Tool og Fortiva Danmark på værktøjssiden såvel som yderligere teknologi fra AVS Danmark, Alumeco, Nordic, QRS samt OK/Rhenus.
I forlængelse af Teknologi Dage 2026 er firmaerne også værter for en Fagskoledag den 26. februar, hvor programmet vil omfatte faglige oplæg om både Cam-programmering, skærende og holdende værktøj såvel som materialeteknologi med mere, ligesom de unge her også kan møde gæstedstillernes og Mazaks egne specialister løbende på dagen.
Arrangementet er gratis, men tilmelding er obligatorisk, og skal ske senest den 19. februar, hvlket kan ske her
