Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Digitalisering strømliner slibning

  • Anca vil på GrindingHub 2026 demonstrere stadig mere effektive slibemuligheder i kraft af de seneste digitale muligheder.

28. januar 2026, kl. 08:34 

Australske Anca er med blandt udstillerne, når der 5. til 8. maj holdes GrindingHub 2026 i Stuttgart, og vil her blandt andet demonstrere hvordan effektiv brug af digitaliseringens muligheder kan styrke brugerne.


Direktør Martin Winterstein, Anca Europe GmbH i tyske Weinheim, ser frem mod maj måneds samling i Stuttgart på GrindingHub 2026, som i år holdes for tredje gang.

"Vi vil på standen naturligt demonstrere de seneste slibemaskiner, men målet med deltagelsen er også at vise, hvordan vi kan hjælpe brugerne med at producere stadig mere konkurrencedygtigt, uden at gå på kompromis med høj kvalitet, lave produktionsomkostninger og kreative løsninger," fortæller Martin Winterstein. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Som et eksempel herpå præsenterer Anca et serverbaseret system til digital produktionsstyring, inklusive App-baseret vejledning og fuldautomatiseret måling og kompensation.

I lighed med lysregulering i trafikken vil værktøjsmaskinen "fortælle" hvad der skal gøres for hver ordre, og give personalet trinvise instruktioner. Ud over Anca-maskiner og system omfatter opstillingen Zoller-maskiner, og vil demonstrere hele arbejdsgange, der er organiseret, digitaliseret og problemfrit sporbare, fremhæver Martin Winterstein. 

Systemet eliminerer ellers tidskrævende filsøgninger, ligesom man undgår det meste af den manuelle dataindtastning og opnår den nødvendige kompensation og kvalitetsstyring  mere pålideligt, understreges det videre.

Resultatet er, at en faglært medarbejder selvstændigt kan overvåge et større antal maskiner end før, ligesom ikke-uddannede medarbejdere kan oplæres hurtigere, spild reduceres, og hele slibearbejdet forløber mere gnidningsløst og forudsigeligt, fremhæver Martin Winterstein, som sammen med det øvrige team ser frem til at tage imod på Anca-standen i Stuttgart, i forbindelse med GrindingHub 2026.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik