Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Seco 335.18-skivefræser i over 70 varianter

  • Secos aktuelle 335.18-skivefræser, kan leveres i over 70 varianter.

13. januar 2026, kl. 18:56 

Med lanceringen af 335.18-skivefræseren tilbyder Seco Tools en robust og justerbar sporfræsningsløsning, der kan vælges i over 70 standardvarianter og med fuld tilpasning via MyDesign.


Seco Tools er klar med over 70 standardvarianter og fuld tilpasning via MyDesign af skivefræseren 335.18, som er udviklet med maksimal præcision og pålidelighed for øje ved så at sige alle sporfræsningsopgaver, fremhæver værktøjsproducenten.

335.18-skivefræseren er således designet til at håndtere selv ellers vanskelige udfordringer ved sporfræsning i automobilbranchen, luftfartsindustrien og i generelle tekniske sektorer. Det glattere design sikrer færre vibrationer, længere standtid og pålidelige resultater. Den er også egnet til lange udhæng eller selv i ustabile opspændinger, som eksempelvis robotarme, fremhæver Seco Tools.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


335.18-systemet omfatter et udvalg af LNKT-skær, forskellige hjørneradier, integrerede wiperflader til fin finish og et udvalg af kvaliteter og geometrier. Hvis standardserien ikke passer, giver MyDesign brugeren mulighed for at konfigurere og få et tilbud på en tilpasset fræsekrop på få minutter – ingen ventetid, intet gætværk - påpeger Seco Tools.

335.18 er dobbeltsidede skær med fire skæræg, højtydende kvaliteter og en holdbar stålfræserkrop, der skal give forlænget standtid og færre udskiftninger, understøtte bæredygtig produktion og maksimerer værdien af hver investering, fastslår Seco Tools.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik