
7. december 2025, kl. 21:38
Nr. 12 - 2025 Ved Nilpeter A/S i Slagelse er der foretaget en markant udvidelse af det store Fastems-anlæg, og herunder installeret en udbygning af CNC-drejekapaciteten, som også tilføjer øgede muligheder for mere kompleks bearbejdning såvel som øger fleksibiliteten. Duroc Machine Tool har til løsningen leveret og installeret to styk DN Solutions Puma SMX2100LS.
Det har været den helt store, som Nilpeters Machine Shop-team i Slagelse har været igennem, frem til man tidligere i år kunne trykke på knappen, og udnytte den markant udvidede FMS-linje fuldt ud.
”Vi har ikke fra den ene dag til den næste sat fuld fart på alle spindler. Vi kører det stille og roligt i gang, og er kommet et godt stykke, så de fleste emner nu kan fremstilles, idet de nødvendige skærende værktøjsløsninger er registreret til rådighed, ligesom de nødvendige materialer er tilgængelige i systemet,” fortæller operatør Henrik Andersen fra Nilpeters Machine Shop-team i det aktuelle Teknovation - nr. 12/2025.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Virksomhedens næsten tyve års erfaring med systemet fornægter sig ikke, så man kunne godt bare ”skrue op”, men vælger at køre sikkert, og tilse, at procedurerne er som de skal være, og at CNC-maskinerne leverer inden for de valgte tolerancer på emnerne. Det sparer nok i sidste ende en masse ærgrelser, når eventuelle overraskelser findes og tages inden.
”Løsningen er i stand til at hente et givent værktøj også uden for den enkelte CNC-maskines område, og bringe det frem, og med robotten få det ind i den ønskede værktøjsveksler. Det er ikke en løsning, som man sådan bare lige får. Det har krævet meget fra vores side, såvel som fra leverandørerne,” fortæller Henrik Andersen.
Se online-version af den aktulle artikel i Teknovation 12/2025 her
