
30. september 2025, kl. 14:38
I forlængelse af at CNC Force og WM Machines er blevet lagt sammen, holder maskinhuset i Juelsminde, i samarbejde med V. Bech Tools, åbent hus den 6. og 7. november med Live-demonstrationer ved CNC-maskinerne.
Der er lagt an til to festlige åbent hus-dage ved CNC Force den 6. og 7. november, hvor firmaet sammen med V. Bech Tools byder inden for.
Man kan blandt andet opleve Grobs KGG150 ved flere Live-demonstrationer såvel som Precitrame Machies SA's KS-5, begge ved flere Live-demonstrationer, såvel som høre om øvrige CNC-maskiner i programmet fra blandt andet HwaCheons Hi-Tech 450, SYIL Machine Tools' X9, Tornos' SwissXT og Schaublins SA302 med flere.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Det vil naturligt være med skærende værktøj fra V. Bech Tools' produktprogram, som værktøjsfirmaet også løbende vil berette nærmere om ved CNC-maskinerne såvel som opspændingsløsninger fra SCHUNK, køle-/smøremidler fra Kematek Danmark og blandt andet en afkortningssav fra MS Industriteknik.
Det hele krydres løbende med lidt godt til hals og gane.
