
1. februar 2022, kl. 07:08
Ifølge industritekniker hos Svanehøj Danmark Jimmi Boelt Andersen, der netop har deltaget i et MADE Learning Factory-kursus, så bliver de ellers svære idéer lettere at føre ud i livet ved brug af digitale tvillinger.
Industritekniker Jimmi Boelt Andersen kendte ikke til digitale tvillinger før han tog et værdikædekursus hos professionshøjskolen UCN, som er en del af indsatsen MADE Learning Factory.
Men efter kurset er han nu ivrig efter at arbejde med værktøjet hos arbejdsgiveren pumpeproducenten Svanehøj Danmark A/S.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Virksomheden står nemlig over for en større transition med et mål om 50 procent øget produktivitet med hjælp fra indkøbte robotter og implementering af LEAN.
I første omgang skal fire ældre CNC-maskiner udskiftes med en ny Doosan Puma 3100ULY CNC-drejebænk til fremstilling af pumpeaksler.
Dette arbejde bliver formentligt lettere og mere inspirerende med den opdaterede viden, konstaterer Jimmi Boelt Andersen, ifølge MADE.
