Teknovation Logo



 

Renishaw fejrer 15 år og 134 CNC-maskiner ved Miskin-site

  • Udvidelsen af anlægget i Miskin udgør en betydelig langsigtet investering i britisk produktion, bæredygtighed og kompetenceudvikling. Den understreger endvidere Renishaws engagement i Sydwales og Storbritannien og skaber samtidig et moderne, CO2-lavemissionsproduktionsmiljø, der viser det bedste inden for britisk ingeniørkunst, fremhæves det. I foråret besøgte en delegation af danske fagfolk fra spåntagende virksomheder sitet og fik en grundig rundvisning.

5. november 2026, kl. 16:54 

I år er det 15 år siden Renishaw overtog et større fabrikskompleks i Miskin, Wales, og aktuelt fejrer metrologispecialisten færdiggørelsen af første fase af videreudviklingen af fabriksområdet.


Med en investering på det, der svarer til godt 630 millioner kroner, er Renishaw siden 2022 godt i gang med at udbygge og optimere virksomhedens 800.000 kvadratmeter store Miskin-fabriksområde, der blev erhvervet i 2011.

Første fase af dette projekt er nu gennemført på sitet, fremhæver den britiske metrologiproducent, som en delegation af danske branchefolk besøgte med Mazak Danmark i foråret.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


I alt har producenten indtil videre investeret omkring 1,4 milliarder kroner på at erhverve grunden, renovere de eksisterende bygninger, opføre haller og installere avanceret produktionsudstyr.

Sidstnævnte omfatter aktuelt 134 CNC-bearbejdningscentre, der producerer omkring en million emner om måneden, tre produktionslinjer til printkort, robotmontering og automatiseret lagerstyring.

Senest er der bestilt yderligere udstyr for at kunne imødekomme kundernes voksende behov, påpeges det.

Ud over at øge produktionskapaciteten er de seneste haller blevet udviklet med henblik på at skabe langsigtede driftsmæssige og miljømæssige fordele, hvilket understøtter virksomhedens overordnede målsætning om at opnå netto-nul-udledning af drivhusgasser inden for Scope 1 og 2 senest i 2028.

Den langsigtede ambition er, at alle bygninger på Miskin-anlægget skal drives med netto-nul-udledning, og begge de aktuelle haller er blevet designet til at opnå netto-nul-udledning af Co2 under driften, konstaters det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 





 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik