9. november 2026, kl. 07:02
Oprettelsen af et danske kompetencecenter inden for avanceret materialekarakterisering til vurdering af restspændinger skal styrke beredskabet for militære fly ikke mindst Flyvevåbnets C-130J Hercules-fly. Og her er udnyttelse af synkrotronstråling en nøgleteknologi til måling, lyder det aktuel fra parterne.
Tilbage i august meldte Lockheed Martin og Teknologisk Institut ud om prettelsen af et dansk kompetencecenter inden for avanceret materialekarakterisering til vurdering af restspændinger, som er udset til atl styrke beredskabet for militære fly ikke mindst Flyvevåbnets C-130J Hercules-fly.
Sammen med Lockheed Martin vil Teknologisk Institut i den forbindelse vil man nu koble avanceret karakterisering med konkrete operationelle behov og som noget flytte vedligehold fra statistisk vurderede behov til reelle målinger baseret på aktuel historik, fremhæver parterne aktuelt.
Ambitionerne skal, ifølge parterne, føres ud i livet gennem anvendelsen af blandt andet en industriel standard for restspændingsmåling med synkrotronstråling - en særlig kraftig røntgenstråling tilgængelig ved visse store europæiske forskningsanlæg - udviklet af Teknologisk Institut.
Synkrotron- og neutronstråling gør det nemlig muligt at se ind i metallet uden at skære i det.
Det betyder, at det første gang bliver muligt at måle, om det beskyttende tryk omkring eksempelvis et nittehul på en plade stadig er intakt dér, hvor revnerne typisk starter, og ikke kun ved overfladen, påpeges det.
Baggrunden er at flytyper som Hercules-modellen er holdt sammen af titusindvis af nitter og bolte - og det er omkring de mange huller, at revner i flyets struktur kan opstå.
For at modvirke det presses metallet under fremstillingen sammen omkring hvert hul, så der opstår en usynlig indre spændingstilstand, et fastlåst tryk, der holder revner i skak.
Metoden, som kaldes Split Sleeve Cold Expansion, er velafprøvet og bruges allerede på C-130J-flytypen.
Men der har været en blind vinkel: Ingen har hidtil kunnet måle trykket præcist nok til at forudsige, hvornår og hvor revnerne reelt udvikler sig.
Derfor er inspektionsintervallerne i dag sat konservativt, oftere end strengt nødvendigt. Det er den blinde vinkel, Teknologisk Instituts målinger skal lukke med hjælp af synkrotron- og neutronstråling fra europæiske Big Science-faciliteter, konstateres det.
