
22. oktober 2026, kl. 15:10
Give Steel A/S meddeler, at man nu introducerer projektspecifikke EPD’er, hvor CO2-aftrykket beregnes ud fra de faktiske forhold i det enkelte projekt.
CO2-aftrykket på baggrund af de faktiske forhold i det enkelte projekt frem for gennemsnitstal fra et helt års produktion. Sådanne beregninger, der omfatter blandt andet råvarer fra de konkrete stålværker, faktiske transportafstande, produktion og montage, vil give rådgivere og entreprenører et mere detaljeret og projektspecifikt grundlag for LCA-beregninger og miljødokumentation, fremhæver Environmental Sustainability & Transition Lead Jacob Elbæk, Give Steel:
"Produkt-EPD’er er et vigtigt værktøj, men de bygger på gennemsnitstal. Med en projektspecifik EPD kan vi i stedet dokumentere klimaaftrykket ud fra det, der faktisk gælder for den konkrete stålkonstruktion. Det bringer beregningen tættere på projektets reelle CO2-aftryk," siger Jacob Elbæk.
De projektspecifikke data kan også bruges tidligere i projektet. Inden stålet indkøbes, kan Give Steel opstille forskellige sourcingscenarier for råvarer, leverandører og konstruktionsløsninger samt synliggøre forskellene i både CO2-aftryk, pris og leveringstid.
"Det interessante er, at dokumentationen ikke kun har værdi, når projektet er færdigt. Allerede i projekteringsfasen kan vi bruge data til at sammenligne forskellige løsninger og vise, hvad de betyder for både klimaaftryk og økonomi. Det giver rådgiver og bygherre mulighed for at træffe materialevalget på et mere oplyst grundlag," påpeger Jacob Elbæk.
Afhængigt af certificeringsordningen kan dokumentationen indgå i projektets LCA-grundlag og understøtte certificering efter blandt andet DGNB, BREEAM, LEED og Miljöbyggnad. Ifølge Give Steel bliver sporbarheden stadig vigtigere, fordi dokumentationskravene bevæger sig længere ned gennem værdikæden:
"Dokumentationskravene bliver stadig mere detaljerede, og derfor bliver det afgørende at have styr på, hvor materialerne kommer fra, og hvordan de påvirker det samlede klimaaftryk. Med projektspecifikke EPD’er kan vi give branchen et mere detaljeret dokumentationsgrundlag for de valg, der skal træffes i fremtidens byggeri," siger Jacob Elbæk.