
21. oktober 2026, kl. 09:34
Et dansk-norsk Joint Venture mellem Terma Group og Kongsberg Aviation Maintenance Services vil udvide kapaciteten til vedligehold af militær luftfart og styrke forsvarsberedskabet, meddeler parterne.
Terma meddeler, at man sammen med Kongsberg Aviation Maintenance Services nu officielt har lanceret Defence Aviation Services – et dansk-norsk Joint Venture, der er etableret for at styrke kapaciteten til vedligehold af militære luftfartøjer i Danmark, og imødekomme de voksende behov i Norden og blandt landenes allierede.
Lanceringen blev markeret ved en reception i den norske ambassadørs residens i København, hvor repræsentanter fra det danske og norske forsvar samt forsvarsindustrien var samlet.
Defence Aviation Services forener komplementær dansk og norsk ekspertise inden for militær luftfart. Terma bidrager med sin mangeårige erfaring med støtte til det danske forsvar, mens Kongsberg Aviation Maintenance Services bringer årtiers ekspertise inden for vedligehold, reparation og eftersyn (MRO) fra arbejdet med militære flyflåder og systemer i Norge, herunder den opbyggede erfaring omfattende støtte til både moderne og ældre platforme som F35, P8 og F16 samt helikoptere og flymotorer – suppleret af logistik- og uddannelsesydelser.
Det fælles selskab vil levere vedligehold, reparation og eftersyn af militære luftplatforme, samtidig med at der opbygges den nødvendige bemanding, kompetence og industrielle kapacitet til at imødekomme et stigende behov for vedligehold og drift.