Teknovation Logo






 

Aarhus Universitet etablerer kontor i Horsens

  • Horsens er allerede en stærk uddannelsesby. Med samarbejdet mellem VIA University College og AU bliver byen endnu stærkere, fremhæver chefkonsulent på VIA University College og viceborgmester i Horsens Andreas Boesen.

3. august 2026, kl. 10:02 

Sammen med VIA University College etablerer Aarhus Universitet, AU, et fælles innovationskontor på Campus Horsens.


Med et fælles innovationskontor etableret af VIA University College og AU i Horsens vil lokale virksomheder får lettere adgang til forskning, aktuel viden og dygtige studerende. fremhæver parterne.

Samtidig får studerende endnu bedre muligheder for at samarbejde med erhvervslivet og skabe en karriere i Horsens, påpeger parterne videre.

Etableringen af kontoret sker i forlængelse af en partnerskabsaftale VIA University Colleges ingeniøruddannelser og AU indgik i januar om at uddanne fremtidens ingeniører til Horsens og hele Region Midtjylland.

Aftalen et vigtigt skridt mod en ambition om at få universitetsuddannelser og kandidatuddannelser til byen, fremhæver chefkonsulent på VIA University College og viceborgmester (S) i Horsens Andreas Boesen.

Samarbejdet bliver også en vigtig brik i udviklingen af den nationale Industripark Nova, hvor ambitionen er at skabe et stærkt miljø for innovation, grøn omstilling og højteknologiske virksomheder, uddyber han.

Intentionen er endvidere - fremhæver uddannelsesinsitututionerne i en pressemeddelelse - at der også skal kunne tilknyttes egentlig forsknings- og innovationskapacitet til samarbejdet, så det også kan åbne døre for de lokale virksomheder til forskningsmiljøerne på VIA og AU.

Rammerne for den del af aftalen er dog ikke konkretiseret endnu, men målet om et styrket fællesskab om uddannelse og innovation i Horsens er der, konstateres det endvidere.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 

 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik