Teknovation Logo




 

Mangfoldighedspris til Jernstøberiet Uldall

  • Vejen Kommune har netop været forbi for at overrække en Mangfoldighedspris 2026 til Jernstøberiet Uldall.

12. juni 2026, kl. 13:58 

Vejen Kommunes Mangfoldighedspris 2026 er givet til Jernstøberiet Uldall, som hædrer virksomhedens indsats igennem en årrække, der i dag har medarbejdere med 13 forskellige nationaliteter, og af begge køn. Løbende er der vilje til at tage imod med forståelse.


Jernstøberiet Uldall A/S er blevet hædret for arbejdet med at skabe en rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til forskellige mennesker, baggrunde og veje ind på arbejdsmarkedet. Det er markeret med tildelingen af Mangfoldighedsprisen 2026 fra Vejen Kommune, som en anerkendelse af den kultur og det fællesskab, som medarbejderne hver dag er med til at skabe på jernstøberiet, fortæller virksomhedens salgsdirektør Dion Brun.

Han fortæller, at man hos Uldall arbejder med mangfoldighed, og bestræber sig på at møde mennesker med tillid, tålmodighed og respekt – og om at give plads til og forståelse for, at ikke alle er støbt i samme form, siger han. 

Således har Uldall igennem årevis arbejdet målrettet med at skabe en arbejdsplads med plads til forskellighed, og virksomheden beskæftiger i dag medarbejdere med 13 forskellige nationaliteter, og har flere kvinder i produktionen end tidligere såvel som et tæt samarbejde med Jobcenter Vejen om at give mennesker på kanten af arbejdsmarkedet en fair chance.

Samtidig åbner jernstøberiet jævnligt dørene for blandt andet skoleklasser og foreninger for at skabe interesse for virksomheden, industrien og mulighederne i støberifaget:

"Den her pris er i virkeligheden medarbejdernes. Det er dem, der får det til at fungere i hverdagen. Og det er dem, der understøtter et arbejdsmiljø, hvor vi tror på, at mennesker udvikler sig bedst, når de bliver mødt med tillid, tålmodighed – og nogle gange lidt ekstra støtte. En god støbning afhænger af den rette blanding. Det gør en arbejdsplads også. Vores styrke ligger i fleksibilitet og mangfoldighed og i, at vi har mennesker med forskellige baggrunde, erfaringer og historier," siger Dion Brun. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 


 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik