
22. april 2026, kl. 11:12
Messe Stuttgart meddeler, at hele det udlagte udstillingsareal til den kommende GrindingHub 2026, der holdes 5. til 8. maj, nu er udsolgt, og 460 udstillere, repræsenterende slibeproducenter fra 28 nationer, således vil tage imod.
På trods af ustabile markeder og geopolitisk usikkerhed er markedet for slibeteknologi klar til GrindingHub 2026 i Messe Stuttgart den 5. til 8. maj.
Her vil omkring 460 udstillere fra 28 lande præsentere deres seneste innovationer på markedet, idet messen har etableret sig som en platform for faglig udveksling og præsentation af praktiske løsninger relateret til slibeprocessen.
I de tre fuldt bookede haller står de klar med de seneste slibeteknologier, målrettet primært brugerne på de europæiske markeder.
"Den høje grad af udstillerdeltagelse er et stærkt tegn opbakning til GrindingHub. Det viser, at branchen søger dialog, driver løsninger fremad og ser fremad. Dette bør give hele branchen grund til optimisme," siger direktør dr. Markus Heering, administrerende direktør fra arrangøren Verein Deutscher Werkzeugsmaschinenfabriken, VDW.
Det tilknyttede Grinding Solution Forum er blevet opdateret med de seneste trends, og byder på en række sessioner med et klart mål om at tilbyde større værdi til både besøgende og udstillere: Industrielle udfordringer fra den virkelige verden er i fokus, sammen med konkrete løsninger og praktiske konklusioner, i kraft af en udfordring-løsning-indsigt-tilgang.
Ud over præcise praktiske sessioner byder forummet på interaktive co-creation-workshops, hvor udstillere arbejder med publikum for at udvikle løsninger og fremme direkte dialog. Blandt talerne er repræsentanter fra Anca, Cemecon, FDPW, GMN, Hirt-Line, Dr. Kaiser, Meister Abrasives, Neuron Soundware, NPiTec, Rimon Technologies, Quaker Houghton, Vibrocut og Wirth med flere, fremhæver Markus Heering.