Teknovation Logo



 

Janus Juul Rasmussen udpeget til Dansk AM Hubs bestyrelse

  • Ingeniør Janus Juul Rasmussen er blevet udpeget til Dansk AM Hubs bestyrelse.

7. april 2026, kl. 09:56 

Dansk AM Hub meddeler, at ingeniør Janus Juul Rasmussen er udpeget som bestyrelsesmedlem i stedet for Mads Damkjær, som udtræder efter en mangeårig indsats. Poul Skadhede og Jacob Himmelstrup er blevet genudpeget for endnu en to-årig periode.


Ingeniør Janus Juul Rasmussen er blevet udpeget som bestyrelsesmedlem i Dansk AM Hub. Han står bag virksomhederne Component AI og Component 2.0, og er således en teknologisk profil med erfaring inden for innovation, produktudvikling og industrialisering, fremhæver bestyrelsesformand Poul Skadhede:

“Vi er meget glade for at byde Janus Juul Rasmussen velkommen i bestyrelsen. Han repræsenterer en stærk iværksætterånd kombineret med dyb teknisk forståelse og erfaring med at omsætte teknologi til konkrete løsninger. Det er kompetencer, der er helt centrale for Dansk AM Hubs fortsatte udvikling og ambition om at styrke dansk industris konkurrenceevne,” siger Poul Skadhede.

Dansk AM Hub har i forbindelse med udpegningen samtidig sagt farvel til Mads Damkjær, der efter syv år i bestyrelsen – og forinden to år som direktør – nu er udtrådt, oplyser Poul Skadhede:

“Mads Damkjær har ydet en helt enestående indsats for Dansk AM Hub gennem mange år. Han har været med til at forme organisationen fra dens tidlige dage og har sat et markant aftryk på udviklingen af både strategi og aktiviteter. Vi skylder ham en stor tak for hans engagement og bidrag”.

Med indlemmelsen af Janus Juul Rasmussen er samtidig sket en forlængelse af Poul Skadhede og bestyrelsesmedlem Jacob Himmelstrup, hvilket sikrer kontinuitet i bestyrelsen, som ud over de nævnte desuden tæller Tim Frank Andersen, Co-founder & Partner, Institute of AI, samt Ingrid Reumert, der er Senior Vice President ved Ørsted.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik