Teknovation Logo
robot

 
  • Nordic har sikret sig en branchekapacitet til at stå i spidsen for bestyrelsesarbejdet i form af Lau Akstrup Jensen.

1. maj 2024, kl. 07:16 

Lau Akstrup Jensen er nu Nordic-bestyrelsesformand

Lau Akstrup Jensen tiltræder som bestyrelsesformand i Nordic A/S, Middelfart, som dermed får en stor kapacitet med brancheerfaring og et omfattende netværk i den skandinaviske maskinbranche for bordenden.


Nordic-CEO og -medejer Freddie Ourø Gaardbye meddeler, at Lau Akstrup Jensen fremadrettet vil være bestyrelsesformand for selskabet, der har specialiseret sig i service og reparation af CNC-maskiner med Siemens- og Heidenhain-styringer og hertil i de senere år har udvidet produktporteføljen med en række øvrige produkter til branchen:

”Vi er glade for at af få Lau Akstrup Jensen med i vores team, og for at han har takket ja til opgaven som bestyrelsesformand. Vi har efterhånden opbygget et stærkt brand og fået en lang række spændende leverandører tilknyttet, hvilket nu for alvor skal rulles ud salgsmæssigt. Lau Akstrup Jensens store erfaring med netop salg i kombination med det indgående kendskab til branchen og maskinerne, er en kæmpe styrke til vores teknikerdrevne organisation,” siger Freddie Ourø Gaardbye.

Freddie Ourø Gaardbye har selv, ligesom en stor del af de øvrige medarbejdere, og alle ejerne i Middelfart-selskabet, en eller flere gange samarbejdet med Lau Akstrup Jensen gennem de seneste 15 år, så kendskabet til den fremadrettede formand er fra dag ét på plads.

”Jeg ser meget frem til at komme med i bestyrelsen hos Nordic, og glæder mig til at udvikle virksomheden yderligere de kommende år. Jeg kender jo en stor del af medarbejderne på forhånd og ved derfor hvilken kæmpe kompetence der er samlet i selskabet – en kompetence jeg med stolthed vil stå 100 procent bag ved som bestyrelsesformand,” siger Lau Akstrup Jensen, der på posten afløser Klaus Egekvist, der forbliver en del af bestyrelsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik